RumFan
Top 10 Bidragsydere
Del RumFans profil
RumFans statistik
Statistikker for RumFan
- 5Gennemsnitlig bedømmelse
- 2Nyttighedsstemmer
- 0Udvalgte anmeldelser
- 6Antal anmeldelser
- 21. november 2020Første anmeldelse
- 7. februar 2021Sidste anmeldelse
RumFans anmeldelser
Offentliggjort7. februar 2021
RumFan
Alder: 55-64
år gammel
Kundetype: LEGO fan
Byggeerfaring: Mellemgod LEGO bygger
Overordnet bedømmelse
5
/
5
LEGO - nu med automatgear!
Volvo dumperen kommer som 17 nummererede poser (1-4), en ikke-nummereret med fælge og et par større elementer, 6 meget store dæk, en kasse med 3 forskellige motorer og en hub, et ark klistermærker og endelig en (solid) instruktionsbog på 455 sider.
Med indholdet i poserne mærket med 1 bygges gearkassen, bagtøjet under ladet og mekanismen til at hæve og sænke ladet. Derudover monteres motoren til fremdrift, som også hæver og sænker ladet, når dumperen står – ikke i frigear – men afbremset, og ved siden af den den mindre motor, som driver gearskiftet.
Og det er jo meget spændende med gearet, som skal forstås som et automatgear, der skifter, jo hurtigere, dumperen kører. Men man kan også sætte modellen i fast lavt gear – og så kan den snildt klare en pæn stigning og bumle over de dørtrin, vi har i huset.
Jeg kan godt lide differentialerne med de 5 små koniske tandhjul. Her skal man huske, at de skal sidde vendt skiftevis; der er en god illustration af hvordan. Det findes derudover et fjerde differentiale, som sidder mellem de fire hjul i bagtøjet og de to forhjul. Så når man på dette tidspunkt i byggeriet nysgerrigt drejer på et par af bagakslerne, drejer forakslen den modsatte vej. Men det er ikke en fejl, for når alle seks hjul kommer på, og de står på et underlag, driver motoren dem samme retning rundt.
Som med Defenderen er gearkassens opbygning måske lidt mere elegant og spændende end i de tre superbiler, fordi den er meget rumlig, og ikke en eller to rammer ovenpå hinanden med en masse aksler og tandhjul – som leder tanken lidt hen på en kugleramme. Men det er på den anden side nok en nødvendighed i superbilerne, der modsat de to nævnte modeller ikke er særlig høje.
Med pose 2 bygges fortøjet, bunden af motorrummet med krumtapakslen, førerhusets indre ramme og koblingen mellem bagtøjet og gearkassen. Endelig forbindes de to ting. En sjov funktion er, at motoren, der drejer førerhuset, også drejer rattet inde i førerhuset. Husk, at bagtøjets hvide 'sikkerhedskobling' rager lagt ned, og et tryk ovenpå modellen her kan måske knække en aksel. Så jeg lagde et lille håndklæde under foldet et part gange, så den ulykke ikke kunne ske. Når man bærer modellen rundt, undgår man belastninger på leddet mellem bagtøj og førerhus, hvis man løfter med et par fingre i styrehuset sorte ramme og holder den anden hånd under enden af bagtøjet.
Pose 3 indeholder alt til færdiggørelsen af styrehuset. Det er taget, skærme, kølerhjelm og front. Og så er det selvfølgelig attrapmotoren, som minder om Defenderens. Men den er meget forbedret på funktion, da man bruger en lysegrå 3er i enden af hver plejlstang, så krumtapakslens knaster løfter stemplerne i en mere jævn bevægelse end ved Defenderens, hvor de snarere får et lille slag af knasterne.
Man skal ikke lade sig forvirre af fejlen på side 269 trin 442 i vejledningen. Her er elementet med blæseren på modellens venstre side pludselig vist, men den bygges og monteres jo i de følgende trin 443-455. En god ting er, at man kan åbne kølerhjelmen og se motoren køre med, når modellen er færdig og kørende.
Indholdet af pose 4 bruges til at bygge ladet og montere det på dumperen. Det er et underholdende byggeri. Størrelsen på modellen bliver for alvor understreget her, og når hjulene som det sidste kommer på, er den meget imponerende at se til.
Det var for mig helt problemfrit at binde modellens hub sammen med telefonens app. Husk, at der skal være en god meter foran og bagved modellen, når man kalibrerer den. Modellen kører lidt frem og tilbage af et par omgange, drejer styrehuset fra side til og side, og endelig løfter den ladet halvt og sænker det igen. Det tager vel et par minutter, og så er man klar til at køre og tippe.
Selve styringen virker fint, hvor man kan vælge mellem to kontrolpaneler – man swiper fra det ene til det andet. Det første panel med speedometer og omdrejningstæller giver mulighed for at sætte gearet i 4 positioner med vælgeren til højre. Frigear (N) – det vil sige afbremset. Automatgear (D), som skifter mellem gear 1-3, alt afhængigt af, hvor meget gas, man giver med ’vippeknappen’ til venstre, som man jo også styrer med. Endelig kan man vælge (2) at automatgearet skal skifte mellem 2 gear, og så kan man låse modellen i et lavt gear (1), og hvor den - som allerede nævnt – kan klatre opad og klare ganske pæne forhindringer.
Det andet kontrolpanel er lidt mere begrænset – men nok nemmere at styre. Man sætter en eller begge tommelfingre på den markerede del af den gule cirkel, trækker ud til siden, og så kører modellen. Drejer man cirklen rundt, drejer modellen også. Man skifter mellem det manuelle og lave gear og automatgearet på knapperne øverst til højre (MT/AT). Man skal modsat det første kontrolpanel skifte mellem fremad og bak på de to knapper i midten til venstre. Ladet hæves og sænkes i begge paneler med tryk på de små ikoner, som man også finder til venstre på begge paneler.
Når modellen ikke er tændt, så kan den ikke køre, det vil sige, den kan ikke skubbes rundt. Hjulene blokerer, som sagt. Jeg synes ikke, at det er et problem, især når man tænker på, at modellen kan køre op ad en ganske stejl rampe, stoppe og tippe ladet, uden at den triller baglæns ned. Så et automatisk frihjul når afbrudt, har ingen funktion. Den hvide sikkerhedskobling før nævnt vil i øvrigt sikre, at man undgår en skade på gearet, skulle nogen forsøge at trække modellen hen over gulvet.
Der er meget udforskning at gøre med denne app-styrede model – som med Liebherr-gravkoen. De to passer måske ikke sammen skalamæssigt, men må alligevel kunne supplere hinanden i en fantasifuld leg. Et par raske drenge med hver sin telefon og en bunke løse legoklodser mellem sig kan få det virkelig sjovt her med eget vognmandsfirma, når det ikke er vejr til at klatre i træer. Noget af det bedste ved modellen er lyden fra appen. Især er hornet alle pengene værd!
Jeg vil anbefale denne til en ven!
fraVeksø Sjælland
Fra: Danmark
Alder: 55-64
år gammel
Kundetype: LEGO fan
Byggeerfaring: Mellemgod LEGO bygger
Legeoplevelse (Valgfrit)
5
/
5
Værdi for pengene (Valgfrit)
5
/
5
Sværhedsgrad:
Udfordrende
Meget nem
Meget udfordrende
Jeg vil anbefale denne til en ven!
Del:
0point
0af 0syntes, at dette var nyttigt.
NASA Apollo 11-månelandingsfartøj
Offentliggjort31. december 2020
RumFan
Alder: 55-64
år gammel
Kundetype: LEGO fan
Byggeerfaring: Mellemgod LEGO bygger
Overordnet bedømmelse
5
/
5
Månelandingen genoplevet 50 år efter
Jeg var 11 år, da NASA og USA landede på Månen for første gang juli 1969. Vi fulgte transmissionerne af måneflyvningerne i et 14 tommers sort-hvidt fjernsyn. Det fascinerede mig voldsomt. Julegaverne var ofte byggesæt af USA's og Sovjetunionens rumskibe, som jeg malede og samlede ved vores spisebord i køkkenet.
I juledagene i 1968 opsender NASA efter to vellykkede ubemandede tests den 3.000 tons tunge Saturn V løfteraket. På spidsen sidder Apollo 8 rumskibet med 3 astronauter ombord. Efter et kredsløb om Jorden startes Saturn Vs 3. trin atter i nogle minutter og øger rumskibets fart til 40.000 km i timen eller 11 km i sekundet. En frihjuls-flyvning i det tomme rum med retning mod Månen er begyndt. For første gang skal mennesket forlade Jordens tyngdefelt for at besøge en anden verden.
Efter 3 døgn glider de 3 astronauter forbi Månen i 100 kilometers højde. Rumskibets raketmotor er vendt mod flyveretningen, og den startes nu i nogle minutter for at bremse rumskibet, og bringer det dermed i kredsløb om Månen. De tre astronauter foretog 10 kredsløb om Månen med Apollo 8. Et lille døgn, hvor de udførte en mængde opgaver for at forberede den første landing med Apollo 11. Betragtede, målte variationer i tyngdefeltet og tog billeder.
Da Apollo 8 besøgte Månen i juledagene i 1968 var selve månelandingsfartøjet jo ikke med, for det var stadig under udvikling. Opgaven involverede fra midten af 60erne flere tusind ansatte på Grumman flyfabrikkerne og kostede over 2 milliarder dollars. I dag svarer det til over 25 milliarder dollars.
En af de helt store vanskeligheder var, at man ikke kunne foretage testflyvningerne på Jorden med fartøjet, da det var lavet til at flyve i lufttomt rum og i Månens tyngdefelt, der kun er en sjettedel af Jordens. Og man løb konstant ind i andre problemer, som forsinkede udviklingen og ændrede flyveplanerne for hele Apollo-projektet. Men da månelandingsfartøjet endelig var færdigudviklet og testet, viste det sig at være et af de mest pålidelige fartøjer i rumfartens historie.
Månelandingsfartøjet fløj første gang i rummet med mennesker ombord i marts 1969. Missionen hed Apollo 9 og foregik i jordnært kredsløb. Den skulle blandt mange ting grundlæggende teste, at fartøjet kunne frakoble og sammenkoble sig med moderskibet og i det hele taget flyve og navigere i rummet. Den følgende mission med Apollo 10 flyver til Månen. Bortset fra en egentlig månelanding gennemfører måneladningsfartøjet med topkarakter alle de forskellige rutiner, som var nødvendige for de kommende månelandinger.
Efter Apollo 10, der fløj i maj 1969, var man klar til at lande på Månen med Apollo 11. Vi er mange, der stadig husker den aften og nat på kanten af stolene foran fjernsynet, hvor menneskets måske største teknologiske bedrift efter års utrættelige anstrengelser og enorme omkostninger blev gennemført. Men som jeg skrev 50 år efter på min Facebook, så var det også en filosofisk bedrift, idet månelandingen viser, at mennesket ingen grænser har: Vi kan forlade hvor egen verden, rejse gennem intet og derfra træde ned i helt andre verdener. Og vi kan vende hjem med fortællingen om det ukendte.
Saturn V med Apollo rumskibet har jeg skrevet godt om, men jeg er mindst lige så begejstret for månelandingsfartøjet. Skalaligheden – fornemmelsen – af det rigtige fartøj er ramt helt i plet. Dertil har det mange funktioner. Man kan skille selve landingsdelen og returdelen, og den sidste kan nemt åbnes, så man kan placere astronauterne inde i fartøjet og huske, hvordan de stod derinde bag de to trekantede vinduer og spejdede efter en egnet landingsplads den nat i juli for mere end 50 år siden.
Kameraet, der kan dreje ned og peger mod stigen, så menneskets første skridt på et andet himmellegeme kunne transmitteres til hele verden, er en fin, men også selvfølgelig detalje. Flaget og måleinstrumentet, som astronauterne satte op, og mindepladen som klistermærke bag stigen, som de læste op fra, skal selvfølgelig også være der.
Månelandingen med Apollo 11 var en kulmination på mange års forberedelse med enorme menneskelige og økonomiske omkostninger. I dag er vi tilbøjelige til blot at huske den ene mission. Dem forud glemmes, og også dem efter. Også i samtiden mistede man hurtigt interessen for Apollos rejser til Månen, og selv om der var planlagt flere missioner, blev Apollo 17 i december 1972 den foreløbig sidste bemandede mission til Månen. De politiske mål var nået med Apollo 11, og man anså nu missionernes videnskabelige værdi som for ringe til at fortsætte de astronomiske bevillinger, der var nødvendige.
Derfor gjorde NASA Apollo 17 til en af de mest vellykkede og udbytterige missioner i datidens rumfart. Man satte en astronautuddannet geolog på månelandingsfartøjet som andenpilot og havde forberedt en lang række målinger og forsøg. En ekspedition med en månebil kørte mere end 10 kilometer væk fra månelandingsfartøjet, hvor man på kanterne af et enormt krater fandt geologisk materiale af stor værdi for vores forståelse af hele universitet.
Astronauterne på Apollo 11 var ude på Månens overflade i knap 3 timer, og meget af tiden var selvfølgelig afsat til at fejre øjeblikkets højtidelighed. Apollo 17’s astronauter var sendt af sted for at arbejde. De befandt sig på månen i 3 døgn og arbejdede ude på måneoverfladen 3 gange af knap 8 timer. Man fik først og fremmest vist rumforskningens perspektiver, at rummet er en vigtig arbejdsplads for mennesket, men det indsamlede materiale, målinger og fotos fra denne mission har stadig stor værdi for forskerne den dag i dag.
I centrum af missionerne var månelandingsfartøjet, som trods sine udviklingsvanskeligheder aldrig svigtede astronauterne under missionerne. Derfor er det super godt, at LEGO har lavet denne flotte og virkelighedstro model, som har mange legemuligheder og dermed belærende kvaliteter, som børn i alle aldre ikke alene kan havde det sjovt med, men også lære af. Forhåbentlig vil LEGO producere sættet langt frem, og når det ikke længere er muligt, fra tid til anden genudgive det.
Jeg vil anbefale denne til en ven!
fraVeksø Sjælland
Fra: Danmark
Alder: 55-64
år gammel
Kundetype: LEGO fan
Byggeerfaring: Mellemgod LEGO bygger
Legeoplevelse (Valgfrit)
5
/
5
Sværhedsgrad:
Gennemsnitlig
Meget nem
Meget udfordrende
Jeg vil anbefale denne til en ven!
Del:
0point
0af 0syntes, at dette var nyttigt.
Offentliggjort24. december 2020
RumFan
Alder: 55-64
år gammel
Kundetype: LEGO fan
Byggeerfaring: Mellemgod LEGO bygger
Overordnet bedømmelse
5
/
5
Home - Sweet - Home !
Endnu et sæt til samlingen i ’vinterlandsbyen’, der næsten dufter af julekage. Og klistermærke eller ej, så er dørmåttens fine metafor på honningkagehusets materiale af kage, sukker og andet sødt alle pengene værd. En lille reminder om, at det der er ligetil, ofte er det sværeste at finde på, og hvor alle andre gode ideer bare ville være helt forkerte.
Den første pose indeholder de ekstra ting omkring huset; honningkagekone, - mand og -barn, legetøj, sneslynge og barnevogn. Og selvfølgelig et juletræ, hvor det jo er fint, at man ikke genbruger design fra andre sæt. Måske dette findes i andre tidligere, men for mig var det nyt. Sneslyngen, barnevognen og toget viser endnu engang, hvad klodserne kan, også når det er helt små ting.
I skrivende stund, som man siger, er jeg gennem pose 2. Der står allerede meget på bordet, så det her er jo ikke et lille sæt – næsten 1.500 dele. LEGO er ikke dyrt; det koster dog en del penge alligevel, men her får man rigtigt meget for pengene.
Så langt så godt. Nu – få dage før jul - er jeg snart færdig med huset, og kaminen er rigtig fin, vinduerne af sukker skal nok ende med at give et godt lys inde i huset, og særligt holder jeg af klodserne under vindueskarme og andre steder med denne ”snegl” – endnu et billede på noget velkendt sødt.
Det indvendige af huset har gode detaljer med stue og køkken i underetagen og ovenpå badeværelse og soveværelse. En af de bedste detaljer er dog at finde helt i toppen af huset, nemlig i de fire tagrygge. Et flot design, som afslutter honningkagehuset særlig fint.
Et meget charmerende sæt, som også skal stilles frem til jul næste år – og næste år igen.
Jeg vil anbefale denne til en ven!
fraVeksø Sjælland
Fra: Danmark
Alder: 55-64
år gammel
Kundetype: LEGO fan
Byggeerfaring: Mellemgod LEGO bygger
Legeoplevelse (Valgfrit)
5
/
5
Værdi for pengene (Valgfrit)
5
/
5
Sværhedsgrad:
Gennemsnitlig
Meget nem
Meget udfordrende
Jeg vil anbefale denne til en ven!
Del:
0point
0af 0syntes, at dette var nyttigt.
Offentliggjort11. december 2020
RumFan
Alder: 55-64
år gammel
Kundetype: LEGO fan
Byggeerfaring: Mellemgod LEGO bygger
Overordnet bedømmelse
5
/
5
Så kom nisserne!
Nisse-klubhuset er svært at undvære, når man andre sæt i vinter-serien. I hvert fald udfylder det et hul i de 5 sæt, vi har fra mange år siden, da der ikke er nogen nisser i dem. Og hvem siger, at en nisse skal være rød, når de kan fås i grønt. Håbets farve, så måske julegaverne er ekstra gode og mange fra deres værksted.
De løse dele omkring hus og værksted; rensdyret, kanen, juletræet, gaverne og klaveret er super. Særligt computeren er et lille, men meget vellykket LEGO-design. Selv om jeg har prøvet store og komplicerede sæt, er det stadig en stor fornøjelse at lave små ting, fordi de virkelig viser, hvad klodserne kan.
Selve huset er sjovt og afvekslende at bygge. Farverne er godt sat sammen, og selvom det er over et tema, så er det alligevel en ny ting. En morsom detalje er funktionen, der vipper nisserne ud af køjerne til dagens arbejde. Skorstenen – det sidste der bygges – afrunder sættet. Ovnen, hvor man kan dumpe en kage ad gangen ned i stegepanden og vippe den ud, når bagt, er morsom.
Vejledningen er trykt på sort papir. Printet er meget tydeligt, men som andre har bemærket, kan det dog være svært at se farverne på klodserne. Jeg oplevede det fx som om, at jeg skulle bruge et par grønne elementer – men det rigtige var blå. Alt i alt dog ikke et stort problem, og samlet set er Nisse-klubhuset en god oplevelse.
Jeg vil anbefale denne til en ven!
fraVeksø Sjælland
Fra: Danmark
Alder: 55-64
år gammel
Kundetype: LEGO fan
Byggeerfaring: Mellemgod LEGO bygger
Legeoplevelse (Valgfrit)
5
/
5
Værdi for pengene (Valgfrit)
5
/
5
Sværhedsgrad:
Nem
Meget nem
Meget udfordrende
Jeg vil anbefale denne til en ven!
Del:
0point
0af 0syntes, at dette var nyttigt.
Offentliggjort22. november 2020
RumFan
Alder: 55-64
år gammel
Kundetype: LEGO fan
Byggeerfaring: Mellemgod LEGO bygger
Overordnet bedømmelse
5
/
5
Super superbil!
Legos Lamborghini Sian FKP 37 i Technic i superbil-serien er en fantastisk oplevelse. Som modellen af Porsche og Bugatti bilerne fanger den flot fornemmelsen af den rigtige bil fra de mange fotos i byggevejledningen.
Bygningen er ofte udfordrende. Fx i området omkring forlygterne, saksedørene, mens den generelt er afvekslende og underholdende, som bygningen af bagvingen. På intet tidspunkt kedes man, men holdes fangen af de mange aha-oplevelser sættet igennem.
Den færdige model skal som sagt fremhæves for ligheden med den rigtige bil set på fotos i byggevejledningen. Alle linjer er elegante og sammenhængende, fx fra køleren, hen over taget og ned til bagvingen. Modellen er kompakt, lav som den skal være, og motor og kabine er værd et ekstra kik. Og selvfølgelig skal det fremhæves, at denne model har frit udsyn til gearkassen fra bunden af bilen.
Det smukke design finder sit endelige udtryk til sidst, hvor hjulene monteres. Fantastiske hjul, som monteret afslører, at for- og bagtøj er sat sådan sammen, at bagenden af vognen får 3-4 mere frihøjde end forenden. Måske den detalje, der løfter udseendet det sidste stykke mod perfektion.
Funktioner som gearkasse og saksedøre virker, og særligt de sidste er et kapitel for sig. Saksedørene skal være helt åbne, ellers sænker de sig. Funktionen af gearkassen er bedst, når man skubber skifteren fremad, og ikke trækker den tilbage mod rattet fra den ene eller anden side af det. Der er en tilbøjelighed til, at gearet hænger mellem 3-5 gear, men hvis bilen vendes rundt, kan de mørkegrå koblingsstykker hjælpes med et lille skub, så alt virker fint igen.
Min Lamborghini er købt hos Lego Store i København, og jeg mener at kunne se af etiketten på pakningen, at det må være en fra de første leveringer. Så det er vel på sin plads at tale lidt om farveforskelle, at tælle klodser, og hvordan er det lige med vejledningen og det, der måske er spejlvendt?
Som andre har bemærket, fandt jeg farveforskelle blandt de grønne elementer. Det synes dog mest synligt før bygningen, hvor de grønne elementer lå i den samme bøtte. I den færdige model ses det ikke meget og er stort set begrænset til bagvingen. I flere tilfælde var der farveforskel i selve elementet, og måske man kan vende blege sider indad. Alt afhænger som bekendt af øjet, der ser; jeg har vist det til andre, som finder forskellen meget slående, og at Lego burde have rettet det.
Før bygningen lavede jeg et regneark ud fra elementoversigten sidst i bog 2. Som angivet på æsken indeholdt oversigten 3696 elementer. Som andre har bemærket, angiver vejledningen, at der skal være 26 6030286 (sort). Sætte indeholdt dog kun 12, men de manglende er erstattet af 14 6328063 (lys grå). Samme element, men forskellig farve. Den grå findes faktisk i oversigten på Legos hjemmeside i ”Klodser og elementer”, og når de grå elementer skal bruges under bygningen, er det vist korrekt. Der er åbenbart smuttet en opdatering et sted mellem selve vejledningen og elementoversigten.
Da jeg havde sat 6 kolonner op i regnearket, åbnede jeg den første kasse, tømte alle poserne ud, fordelte dem på farver, talte dem op element for element og satte så resultaterne ind i den første kolonne. Så pakkede jeg delene tilbage i poser og lagde dem tilbage i kassen. Sådan blev alle 6 kasser optalt og pakket væk igen. I regnearket blev antallet af de enkelte klodser fra de 6 kolonner talt sammen i en sidste kolonne til højre i arket, og en difference (som gerne skulle være 0) udregnet i forhold til kolonnen med elementernes numre og forventede antal fra vejledningens oversigt helt til venstre i arket.
Som med alle andre sæt, jeg har, var der også her et antal elementer i overskud. Nemlig små ringe, de sorte og grå, hule stifter, en ekstra hjulkapsel osv. I mit sæt i alt 23 bonus-point; hos andre vil tallet sikkert være et andet.
Med elementerne talt op og sorteret skulle bilen bygges. Men inden da oprettede jeg en ny fane i regnearket, igen med 6 kolonner. For hvert trin samlede jeg elementerne i en lille bakke og noterede antallet for det trin i regnearkets nye fane, som selvfølgelig indeholdt en sammentælling i bunden af hver kolonne, som så igen blev lagt sammen til et endeligt antal brugte elementer, som projektet skred frem.
Da bilen var bygget var der brugt 3696 elementer, og de 23 optalte ekstra lå tilbage – rigtigt på antal og art. Så når man overvejer, at jeg på intet tidspunkt oplevede, at vejledningen var forkert, og antallet af leverede klodser og brugte svarede til hinanden, virker det usandsynligt, at vejledningen faktisk er forkert noget sted.
På side 162 i bog 1 nederst er der dog en tegning, som ikke skal være der. Flere steder skal man bygge ens komponenter, men der er kun angivet antallet af elementer til et komponent, mens det korrekte samlede antal til flere ens komponenter er angivet andre steder. Ofte tæller det et trin med brug af 0 elementer, når man skal vende et komponent eller hele bilen om, men ikke alle steder.
Det generer dog ikke stort. Konklusionen fra mig er, at man trygt kan købe dette sæt uden at frygte for manglende klodser, skrigende farveforskelle eller fejlbehæftet vejledning.
Fantastisk sæt!
Jeg vil anbefale denne til en ven!
fraVeksø Sjælland
Fra: Danmark
Alder: 55-64
år gammel
Kundetype: LEGO fan
Byggeerfaring: Mellemgod LEGO bygger
Legeoplevelse (Valgfrit)
3
/
5
Værdi for pengene (Valgfrit)
5
/
5
Sværhedsgrad:
Udfordrende
Meget nem
Meget udfordrende
Jeg vil anbefale denne til en ven!
Del:
0point
0af 0syntes, at dette var nyttigt.
LEGO® NASA Apollo Saturn V
Offentliggjort21. november 2020
RumFan
Alder: 55-64
år gammel
Kundetype: LEGO fan
Byggeerfaring: Mellemgod LEGO bygger
Overordnet bedømmelse
5
/
5
Apollo genoplevet
For mere end 50 år siden oplevede jeg Apollo-flyvningerne til Månen og husker især spændingen omkring den første landing med Apollo 11. Derfor, da jeg opdagede, at Lego havde lavet dette sæt med løfteraketten, Saturn V og Apollo rumskibet, måtte jeg selvfølgelig købe det - også selv om jeg stort set ikke har bygget Lego siden Armstrong satte sin fod på Månen. Hvor det godt, at Lego har genudgivet sættet, og det fortjener at få min kommentar for anden gang.
Som 10 årig læste jeg alt, hvad jeg kunne finde om Saturn V og Apollo-rumskibet. Dengang, årtier før internettet, i bøger og den lokale avis’ reportager. Jeg byggede også tidens plasticmodeller og legede med dem; genskabte missionerne i min fantasi med modellerne mellem hænderne. Så da jeg 50 år efter åbnede Lego-æsken og hældte poserne med de 1969 klodser (antallet som året for den 1. månelanding) ud på bordet foran mig, følte jeg mig sat tilbage til nogle af min drengetids bedste stunder.
Og Lego har gjort det fantastisk med dette sæt, skalaligheden er ramt i plet; fornemmelsen af rakettens overflade, som vi kunne se den på fjernsynstransmissionerne og på billeder, er endda genskabt i modellen. Noget andet er tyngden; Legos model er bygget op af tre trin som den rigtige, modellen er ikke længere en skal som drengetidens plasticmodeller, men har tanke som rigtige Saturn V. Vægt var netop et kendetegn ved mægtige Saturn V; knap 3.000 tons ved starten fra Cape Kennedy i Florida.
Første trins motoror er en af mange vellykket detaljer med de 5 gasgeneratorer på hver 60.000 hestekræfter, som sad på siden af dyserne og drev de turbopumper, som med lydens hastighed slyngede brændstoffet ind i forbrændingskamrenes top; en blanding af flydende ilt og petroleum, 15 tons i alt for de 5 motorer pr. sekund. Og her fornemmer man igen størrelsen, når man sætter en af de små astronautfigurer ved siden af motorerne.
Langs op ad raketten - den rigtige var 37 etager høj - er detaljerne også på plads. Helt i toppen meget gennemtænkt med redningstårnets hvide kegle, som jo dækkede kommandomodulet under opsendelsen, men som kan erstattes med den grå model af selve kommandomodulet, når man har leget sig ud i rummet og er på vej mod Månen med månelandingsfartøjet koblet på næsen.
Endnu en gang skal der selvfølgelig også gives meget ros til Lego for at støbe stafferinger, det amerikanske flag, USA, osv. ind i klodserne. Men det ville også næsten have været umuligt at få et godt resultat, hvis man som ved andre modeller skulle bruge klistermærker. Jeg ville ikke være i stand til at få bogstaverne til at stå fuldstændigt lige fra klods til klods, og selv om dette så var muligt, ville man for tydeligt kunne se kanterne af mærkerne. Det er derimod ikke tilfældet for Bugattien, Porschen, den nye Defender og andre modeller, hvor det går fint, synes jeg.
Selv om det er mange år siden, at jeg byggede Lego sidst, havde jeg ikke problemer med at bygge sættet. Og sidst men ikke mindst, så har jeg som voksen fået lyst til mere Lego.
Jeg vil anbefale denne til en ven!
fraVeksø Sjælland
Fra: Danmark
Alder: 55-64
år gammel
Kundetype: LEGO fan
Byggeerfaring: Mellemgod LEGO bygger
Legeoplevelse (Valgfrit)
5
/
5
Værdi for pengene (Valgfrit)
5
/
5
Sværhedsgrad:
Nem
Meget nem
Meget udfordrende
Jeg vil anbefale denne til en ven!
Del:
+2point
2af 2syntes, at dette var nyttigt.